Englands kolonier i Nordamerika. Redegør for koloniernes historie fra syvårskrigens ophør til de amerikanske koloniers uafhængighed 1783.

Efter syvårskrigens ophør i 1763, ønskede de engelske nybyggere at kunne de kunne bevæge sig frit rundt i Amerika bl.a. de store områder vestpå træk i dem. Storbritannien ønskede dog, at deres gode forhold til indianerstammerne skulle bevares og derfor måtte nybyggerne ikke frit overtage deres områder.
 Dette forsagede at forholdet mellem Amerika og Storbritannien blev værre og værre år for år, og resulterede i mange demonstrationer i Amerika, hvilket eskalerede i 1770, hvor en stor demonstration i Boston, endte med at blive beskudt af engelske soldater, hvilket kostede mange amerikanere livet.
Krisen eskalerede dog først for alvor i 1775, hvor 2.000 engelske soldater rykkede ind i Lexington, hvor de mødte modstand fra amerikanske militsfolk. Dette blev startskuddet til den nordamerikanske uafhængighedskrig.
Det første slag foregik ved Bunker Hill og stod mellem 1.600 utrænede amerikanske militsfolk under ledelse af Artemas Ward, og 2.100 toptrænede engelske soldaterunder ledelse af Thomas Gage. Det lykkedes de engelske tropper at drive amerikanerne væk, men det havde kostet 1.200 engelske soldater livet.
Få uger efter slaget overtog George Washington ledelsen af de amerikanske hære.

Mens der blev kæmpet rundt om i landet, mødtes udsendte fra samtlige 13 kolonier til en kongres i Philadelphia, her blev uafhængighedserklæringen blev enstemmigt vedtaget.

Det næste store slag foregik ved Long Island, nær New York City. 20.000 engelske soldater kæmpede med 7.000 amerikanske soldater, hvilket kostede 1.700 amerikanske og 400 engelske soldater mistede livet, og resulterede i fuldt tilbagetog for amerikanerne.
Året efter stod det største slag ved Saragota. Her var det amerikanerne der var i overtal med en hær på 20.000 mand mod blot 5.000 engelske soldater.
Det var en kæmpe sejr for de amerikanske hære og betød et vendepunkt i krigen, og betød at Frankrig, Holland og Spanien gik ind i krigen på amerikanernes side.
Fem år senere i 1781 var det sidste store slag i Yorktown, som igen endte med et stort nederlag for englænderne, og de måtte nu indse sig som taber i krigen.
Den 3. september 1783 underskrev George den 3., fredsaftalen i Paris, hvilket betød den endelige uafhængighed for de 13 amerikanske stater. Kort efter blev USA dannet og den 30. april 1789 blev George Washington demokratisk valgt, som USA’s første præsident.

Nationale stereotyper – fokus på USA
Vi har valgt at undersøge, hvordan vores bedsteforældre, forældre og vores generation opfatter USA. Eftersom vi var i Canada tog vi muligheden og spurgte nogle Canadiere om, hvordan de opfatter USA. Vi vil først gennemgå de danske og derefter de Canadiske svar. Disse svar vil vi sammenligne med den information, som vi har fået fra bogen ”USA – Historie og identitet”. Som en afslutning vil vi sammenkæde og forsøge at forklare, hvorfor de forskellige generationer og canadiernes svar er anderledes end de danske.

For at samle et overblik over de svar, som vi har modtaget fra de interviewede, har vi valgt, at lave en liste over de mest gennemgående svar.

Danmark og deres opfattelse af USA
-- Overfladiske
-- Fede
-- Selvfede
-- Uvidende om, hvad der sker i verden omkring sig
-- Skydegale
-- Krigsliderlige

Der var stor enighed om en række af de stereotyper, der kom frem i vores undersøgelse, og mange af dem taler da også for sig selv! Der var dog nogle forskelle på, hvad de forskellige generationer lagde vægt på. De ældre lagde stor vægt på specielt overfladiske og uvidende om, hvad der sker i verden omkring sig. Var det hovedsageligt punkterne: Skydegale, krigsliderlige og fede, der var de mest typiske svar hos de yngre. Dette skyldes formentlig den tid vi har i dag, med mediernes enorme betydning for vores opfattelse af verdenen - med film som Supersize me, Faranheit 9/11 og Bording for Columbine, kan man jo let se, hvor stereotyperne kommer fra.
 
Canada og deres opfattelse af USA
-- Overfladiske
-- Fede
-- Uretfærdige
-- Skydegale
-- Liberalistiske
-- Dårlig nabo

Det viste sig, at der var stor enighed mellem de interviewede i Danmark og Canada, men der var dog nogle punkter, som blev ændret. I den canadiske del af undersøgelsen kom punkter som: uretfærdige, liberalistiske og dårlige naboer, på listen. Det skyldes formentlig det nære forhold mellem USA og Canada. Et punkt som dårlige naboer hænger derfor tæt sammen med uretfærdige i canadiske øjne, da man i Canada har haft problemer med amerikanske toldbarrierer på træeksporten, der endnu engang er blevet dømt ulovlige i retten! Grunden til at der er en gennemgående enighed og liberalistiske skyldes ikke, at de alle er uenige med deres politiske holdning, men nok mest af alt fordi Canada minder om mange europæiske lande, hvad socialt sikkerhedsnet angår.
Vi snakkede bl.a. med nogle studerende fra UBC. Vi spurgte dem om, hvordan deres holdning til Bush var. De svarede at de ikke var vilde med ham, men at de selvfølgelig ikke havde noget grundlag at bygge denne holdning på anden end den information man får fra medierne – og den er ikke altid lige troværdig. Eftersom vi boede i Vancouver, som der huser en del hjemløse spurgte vi dem også ind på dette emne. De svarede at der selvfølgelig altid ville være hjemløse og at deres sociale sikkerhedsnet langt fra var perfekt, men at de idet mindste kunne se at der var brug for en indsats på området.

Sammenholder vi resultaterne fra vores undersøgelser med de informationer, vi har fået i teksten USA historie og identitet.
Teksten giver udtryk for at grunden til at amerikanerne opførte sig som politibetjente overfor resten af verden, bygger på en amerikansk grundopfattelse/selvforståelse af at være en religiøs rollemodel for resten af verdenen. USA skulle som det første land, der var født som et demokrati, fungere som en slags ”frihedens værksted”, hvorfra de demokratiske idéer kunne bredde sig til resten af verden.

Her ses omfanget af de engelske kolonier (1763-1775)

Tilbage til forsiden, klik her